Stigende vandstande og øget erosion kræver milliardinvesteringer i klimatilpasning over de kommende årtier. Med rapporten "Det rekreative potentiale i klimatilpasning af kysterne" fra 2020, belyser Dansk Kyst- og Naturturisme potentialet i, at klimatilpasning tænkes og udvikles multifunktionelt, og giver et indblik i strategier for klimatilpasning.
Rapporten er udarbejdet på baggrund af 20 forskellige nationale og internationale cases, med inspiration til samtænkning af klimatilpasning, en rekreativ infrastruktur samt bæredygtig udvikling af turismen og lokalsamfund.
Dansk Kyst- og Naturturisme har stor interesse i at arbejde for den dagsorden, der fokuserer på at indtænke merværdiskabelse, når der investeres i klimatilpasning – særligt ift. de danske kystområder, da sammenfaldet mellem kyst- og naturturismens geografiske kerneområder og de områder, der er berørt af klimaudfordringer, er i iøjnefaldende stort.
Læs mere på følgende links:
Rekreativ klimatilpasning af kysterne
Rapporten "Det rekreative potentiale i klimatilpasning af kysterne" |