Tid: Tirsdag d. 28. marts kl. 09:00 – 16:00
Sted: Severin, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart
DMI inviterer i samarbejde med KL og DNNK til en workshop om sammenfaldende vejrhændelser
for at forbedre indikatorerne i Klimaatlas. Dagen skal gøre os klogere på den nyeste forskning og
de konkrete udfordringer i praksis for at kunne understøtte arbejdet med klimatilpasning i
Danmark.
Program
Vi starter dagen med at blive klogere på noget af den nyeste internationale forskning om
sammenfaldende vejrhændelser, og efterfølgende præsenterer DMI sit arbejde med at kortlægge
og analysere sammenfaldende vejrhændelser og mulige indikatorer.
Herefter dykker vi ned i relevante forsknings- og udviklingsprojekter og ser nærmere på, hvilke
udfordringer sammenfaldende vejrhændelser skaber for arbejdet med klimatilpasning lokalt.
Endelig vil vi på en fælles workshop kortlægge behovet for indikatorerne for sammenfaldende
vejrhændelser, så de på sigt kan indarbejdes i Klimaatlas.
Nærmere info om program og oplægsholdere følger.