VIP for alle!
Vi søger virksomheder der har nye innovative løsninger, produkter, teknologier og services til klimatilpasning.
DNNK VIP er ”Vand, Innovation, Pitch”
Virksomhederne får en unik mulighed for at præsentere deres nye løsninger for forsyningsselskaber, kommuner og rådgivere.
Første VIP afvikles i Aarhus sammen med Water Valley Denmark og senere på efteråret i København.
Hvad er pitch:
Pitch er en ”kunst-art” og en kompetence der skal læres og skærpes, hvor en virksomhed eller startup kommunikerer deres løsninger på 5-6 minutter til kunder eller investorer. I DNNK pitcher man sin løsning for ”markedet” – de potentielle kunder.
De første VIP-arrangementer vil have fokus på teknologi, digitale løsninger – og er udelukkende målrettet løsninger indenfor klimatilpasning og vandkredsløbet!
Hvem pitcher du for:
DNNK’s medlemmer er bl.a. kommuner, forsyninger og regioner – vi arbejder udelukkende med klimatilpasning og vandkredsløbet. Water Valley Denmark medlemmer, der kommer fra industrien, universiteter og forsyninger inviteres også med.
Har din virksomhed/startup innovative løsninger/teknologi/produkter/services til kommuner og forsyninger eller alternativt virksomheder, vil vi gerne invitere jer til at præsentere jeres løsning ved VIP-arrangementer i Aarhus og København, hvor vi vil samle ledere og medarbejdere fra kommuner og forsyninger og eventuelt relevante virksomheder.
Pitch:
Du får en guideline som inspiration og en træningssession! Guiden vil bl.a. sikre fokus på:
1. problemet
2. jeres løsning på problemet
3. værdiskabelse for kunden
4. markedet I er i og konkurrencesituationen
5. hvor langt er i med løsningen – (fra pre-market til internationalisering og alt imellem).
6. teamet og kompetencer
7. hvad efterspørger i? afhængigt af hvor langt i er med jeres forretning, det kan være adgang ”piloter”, salg af jeres løsninger, samarbejdspartnere eller andet
Værdiskabelse:
Hvad får du og din virksomhed ud af det:
1. direkte adgang til potentielle samarbejdspartnere og kunder.
2. pitch træning forud for arrangementerne, så I kommunikerer helt skarpt.
3. netværk med kommuner, forsyninger, regioner og virksomheder.
Hvad får deltagerne ud af det:
1. præsenteres for de nyeste innovative løsninger
2. netværk
3. læring om innovation og nye løsninger som de kan bruge nu og i fremtiden
Hvordan kommer du med?
Send en mail til undertegnede – gerne med lidt information om jeres virksomhed og løsning.
Det koster ikke noget at deltage!
Vi ser frem til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Steffen Vestergaard
Sekretariatsleder
Mobil: +45 40 35 00 55
E-mail: sv@dnnk.dk