I skal ikke snydes for et nyt afsnit af Vandkanten at lytte til i påskeferien. I kan derfor nu finde episode 5 – Kan vi lære af naturen? – i jeres podcast apps (Apple og Android).
Afsnittet handler om klimaforandringernes påvirkning på vores kyster og den kystnære biodiversitet. Hvilke udfordringer giver det og hvilke muligheder og løsninger findes der allerede?
Til at snakke om dagens emne, har vi inviteret chefkonsulent i kystdirektoratet Carlo Sass Sørensen og landskabsarkitekt samt bæredygtighedsansvarlig i Scønherr Jacob Sandell Sørensen i studiet.
Afsnittet kommer rundt om både natur baserede løsninger, privat ejendomsret og zonering af kysten. Vi håber at I vil lytte med.
Lyt til alle afsnittene
Hvis du ikke allerede har lyttet til vores tidligere afsnit, så kan du søge dem frem ved at søge på Vandkanten i din podcast app (Apple eller Android). Nogle af afsnittene hænger sammen, så vi anbefaler, at I tager dem fra en ende af.
Vi er opmærksomme på, at der er lidt udfordringer med lyden på nogle af afsnittene, og vi vil afprøve nogle nye mikrofoner, på det næste afsnit vi optager.
Inspiration
Vi vil altid gerne have idéer til emner, som vi skal tage op i podcasten. Så har du en idé til en serie, der ville være spændende at lytte til, eller nogle personer, som vi skal have med i podcasten, så skriv til Signe Boelsmand på signe.boelsmand@sweco.dk
Rigtig god påske!