Kravene til dokumentation af de økonomiske gevinster ved klimatilpasning er netop skærpet. Kommuner og forsyninger skal fremover kunne dokumentere de økonomiske fordele ved planlagte investeringer i klimatilpasningsløsninger. Denne dokumentation kræver kvantificerede beregninger af risikoen for skader fra oversvømmelser – og dokumentation af, hvor meget denne risiko kan reduceres gennem de planlagte investeringer.
Det MUDP-støttede projekt ‘Digitale Værktøjer til Klimatilpasning’ udvikler værktøjer til kvantificerede beregninger af risikoen for skader fra oversvømmelser – og dokumentation af, hvor meget denne risiko kan reduceres gennem de planlagte investeringer.
For at sikre værktøjernes optimale værdi i praksis, inviteres indenfor til en række workshops, hvor planerne for projektet vil blive diskuteret og justeret, så de bedst muligt rammer kommunerne og forsyningernes reelle behov.
Den første workshop afholdes som en online workshop d. 29. april kl. 9-11.30. Denne workshop henvender sig primært til medarbejdere med ansvar for planlægning af klimatilpasning i kommuner og hos forsyninger.
Læs mere om projektet her: Info om projektet
Program
9.00-9.10
Velkomst
9.10-9.25
De nye bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
9.25-9.50
Kort beskrivelse af de digitale værktøjer til klimatilpasning
9.50-10.00
Hvordan skaber vi mest mulig værdi i de digitale værktøjer?
(oplæg til breakout grupper)
10.00-10.45
Breakout grupper
10.45-11.25
Opsamling og diskussion med afsæt i breakout gruppernes anbefalinger
11.25-11.30
Afrunding