DTU indbyder i samarbejde med DNNK til workshop med oplæg og diskussion af hvor godt vi fagligt og planlægningsmæssigt er forberedte på oversvømmelser ved kysterne.
Vi har i den sidste weekend i januar oplevet, hvordan stormen Malik kunne udfordre vores beredskab og det rejser en række spørgsmål om, hvordan vi hurtigere kan få implementeret klimatilpasningsprojekter. Et af de store spørgsmål er her, hvordan projekterne kan finansieres, og hvordan vi bedre skal kunne koordinere indsatsen på tværs af kommuner, regioner og staten.
Vi håber, at diskussionen kan være med til at skabe bedre netværk mellem fagfolk og beslutningstagere, og at vi også kan forholde os til den nye danske plan for klimatilpasning, som regeringen har planlagt at fremlægge tidligt i år. Diskussionen indledes af DTU forskere, rådgivere, kommuner og andre beslutningstagere.
Program er under udarbejdelse og opdateres løbende:
- DTU
v/ Kirsten Halsnæs, Morten A. D. Larsen - Fra samfundsøkonomisk risiko til adaptiv tilpasning
De samfundsøkonomiske analyser viser et stort behov for tilpasning til den stigende havvandstand. Hvordan kan dette omsættes til en adaptiv tilgang til klimatilpasning, hvor der investeres bedst muligt over tid, samtidigt med at risikoen ændres og vi får mere viden om udviklingen i vandstanden
v/ Jeppe Sikker Jensen, Associate Tecnical Director, Water and Nature, COWI - Stormfloden kommer – et kommunalt perspektiv!
v/ Morten Beha Pedersen, Specialkonsulent, Center for plan og miljø, Hvidovre Kommune - Forsyningsvirksomhed, perspektiv (opdateres)
Vi har planlagt workshoppen med mulighed for fysisk tilstedeværelse på DTU Skylab.
Det vil endvidere være muligt at følge oplæg og drøftelser online.