Københavns Universitet, Mødelokalet Kongelunden, Rolighedsvej 23, 1. sal, 1958 Frederiksberg C og Online (NB! kun indledende præsentationer – ikke case og opgave )
Vi ved det godt – vi beskytter og bygger fortsat nyt i udsatte områder, hvor vi i stedet skulle arbejde med forskellige former for tilpasning og tilbagetrækning med plads til vandet og nye anvendelser.
Det er svært lokalt at tage fat på strategier med nye anvendelser, hvor der i dag er erhverv som fx landbrug eller sommerhuse, beboelser eller kulturelle værdier. Men det er nødvendigt at italesætte, at vi på den lange bane må omprioritere, og der er både danske og udenlandske eksempler og værktøjer, der kan bruges.
På denne tema-eftermiddag, der er en del af DNNK’s strategiske fremtidsindsats, præsenterer Ole Fryd fra KU og Birgitte Hoffmann fra AAU både forskning og cases og værktøjer fra Danmark og internationalt. Vandcenter Syd fortælle om en proces opkøb af parcelhuse, og Rune Kristensen, formand for Gudenåkomitéen og Sabina Rohde, projektleder om det helt aktuelle arbejde med at nye anvendelser omkring Gudenåen. Vi diskuterer denne case i et langsigtet perspektiv og hvordan vi kan anvende de erfaringer og værktøjer, der er præsenteret på seminaret. Hvis du har en case, du gerne vil arbejde med, så tag fat i Ole Fryd eller Birgitte Hoffmann.
Formålet er at gøre det lettere og mere legitimt at bringe nye anvendelser i spil ved at kvalificere mulighederne.
Tilmeld dig fysisk deltagelse her: LINK
Tilmeld dig online deltagelse her: LINK
Program 12.30-16.00 – med oplæg
12.30 sandwich og ankomst
12.45 Velkommen og dagsorden
Ole Fryd, Københavns Universitet, strategier i klimatilpasningen
Vandcenter Syd, tilbagetrækning, proces, alternativer, frivillighed
Ole Fryd, Internationale cases, erfaringer og værktøjer inkl. økonomiske modeller
Pause og netværk – Hvilke udfordringer har vi? Hvad kan vi bruge?
Birgitte, Hoffmann, Aalborg Universitet, Omstillingsgreb, hvordan kommer vi videre?
Workshop – online kobles fra.
14.30 Gudenåen i fremtiden – Workshop
Rune Kristensen, formand for Gudenåkomitéen om det aktuelle arbejde med nye anvendelser omkring Gudenåen, et samarbejde på tværs af mange kommuner. Hvad er svært, hvad gør at vi nu, tager hul på det?
Sabina Rohde, projektleder om den strategiske plan med 4 indsatsområder, der skal styrke nye anvendelser
Afprøvning af værktøjer og argumentation på casen
- Vi skruer tiden ca. 30 år frem – hvordan ser det nu ud omkring Gudenåen, når der er klimatilpasset svarende til udfordringerne?
- Hvilke værktøjer vil vi prøve – hvordan kunne de virke? Hvilke skridt vil vi tage? Hvordan vil vi argumentere?
- Hvilke barrierer fx lovgivning skal vi håndtere?
Diskussion og opsamling af muligheder og barrierer – respons fra Rune Kristensen.
16.00 Tak for i dag.