I denne Tech Talk præsenteres en ny nordisk håndbog for naturbaserede løsninger, som udspringer af projektet A-DVICE. Håndbogen indeholder eksempler på eksisterende nordisk lovgivning og politiske instrumenter, der allerede understøtter eller har potentiale til at understøtte en bredere implementering af naturbaserede løsninger. Den opsummerer praksis og giver eksempler, som læserne kan lære af og blive inspireret af på tværs af lande, naturtyper, sektorer og forvaltningsniveauer.
Håndbogen er hovedsageligt rettet mod offentlige forvaltninger og beslutningstagere på lokalt, regionalt eller nationalt niveau i Norden, men andre aktører som den private sektor og NGO’er kan også finde relevante input og eksempler.
I webinaret gennemgår vi hvordan man navigerer i håndbogen, og hvordan den kan tjene som inspiration og kilde til praktiske tips og indsigter i en kommunal kontekst.
Oplægsholder: Elvira Borgman, Konsulent, Norion Consult
Vært: Kristoffer Sindby – DNNK