På denne Tech talk giver DHI et kort indblik i nogle af de nyeste muligheder omkring digitalisering i forvaltningen af vores vigtige infrastruktur.
Præsentationen tager for afløbssystemet udgangspunkt i Future City Flow (FCF) konceptet – som samler måledata, realtidskontrol og planlægningsværktøjer i et værktøj. Vi tager et dyk ned i hvad man allerede kan i dag, nemlig et typisk workflow omkring realtid, valg af strategier og visualisering. Vi tager også et lille smug-kik på nogle nye muligheder der er på vej.
For renseanlægget tager vi udgangspunkt i Den Digitale Tvilling for Egå Renseanlæg – som er en modelleret kopi af det fysiske anlæg, der simulerer i realtid. Vi fortæller om vores erfaringer samt ambitioner for fremtiden. Hvad vi kan i dag, her i blandt evaluere performance og afprøve scenarier, samt hvilke muligheder vi gerne vil omfavne i den nærmeste fremtid; binde Den Digitale Tvilling sammen med både oplandet og recipienten, med mulighed for at optimere på anlægget for at minimere effekterne i recipienten.
Trine Dalkvist, Dennis Jursic Wanninger og Sten Lindberg fra DHI og Carsten Thiersing fra BIOFOS er dagens værter.
Se videoen fra Tech Talken her >
Læs mere om konceptet, find programmet for de næste Tech Talks og find videoer fra afholdte Tech talks her >