I Tech Talken vil Københavns Universitet fortælle om projektet “Tættere på klimatilpasningens samlede effekter” hvor de har undersøgt sammenhængen mellem oversvømmelse fra stormflod og skybrud med folks helbred og velfærdstab. Vi finder ingen større helbredseffekter af at have oplevet en oversvømmelse af sin bolig. Vi finder samtidigt, at folk generelt oplever sig velinformeret omkring risikoen for oversvømmelse af deres bolig. Kun et fåtal af personer i vores undersøgelser har aktivt forsøgt at finde informationer om risikoen for oversvømmelse og når de søger information gør de det efter de er flyttet ind i deres nuværende bolig. Direkte adspurgt har folk en betydelig betalingsvillighed for at undgå oversvømmelse, men samtidig har en oversvømmelse af en bolig ingen permanent effekt på salgsprisen.
Læs mere om konceptet, find programmet for de næste Tech Talks og find videoer fra afholdte Tech talks her >