Nye metoder til aktørkortlægning i klimatilpasning
På denne temadag præsenterer Aalborg Universitet ny viden og nye værktøjer til aktørkortlægning ved klimatilpasning. Du får inspiration og læring om nye metoder fra en helt ny håndbog, som er udviklet i regi af C2C CC sammen med kommuner og rådgivere.
Vi sætter især fokus på aktørlandskabet og med dette en helt ny tilgang til at kortlægge, forstå og bringe indsigt om aktører og den lokale kontekst ind i en udviklingsproces inden for klimatilpasning. Herved styrkes aktørernes engagement omkring projektet.
De nye metoder gør det muligt at supplere de tekniske data med andre typer af data med henblik på at fremme synergi og værdiskabelse i løsningerne. På temadagen bliver du præsenteret for nye værktøjer til aktørkortlægning og får mulighed for at diskutere, hvordan du kan bringe dem i spil i din egen praksis.
Det er gratis at deltage som DNNK-medlem. Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning
Program
Introduktion til centrale principper og værktøjer i håndbogen
v/ Birgitte Hoffmann og Maj-Britt Quitzau, Aalborg Universitet
Workshop om aktørplanlægning
Afsæt i cases fra håndbogen og faciliteret af Aalborg Universitet
Afsluttende paneldiskussion
Hvordan kan vi styrke den værdiskabende aktørkortlægning i praksis?
Repræsentation af rådgivere, kommune og region i panelet og faciliteret af Aalborg Universitet
Fejring af udgivelsen samt networking
Dette er den første af to planlagt temaworkshops i forbindelse med udgivelsen af den nye håndbog om ’Aktørkortlægning og værdiskabende klimatilpasning’. Håndbogen bliver udgivet af Aalborg Universitet og er udarbejdet i forbindelse med C2CCC projektet. De to temaworkshops afholdes henholdsvis i Aarhus og i København.