Klimaforandringerne accelererer og tiltag, der kan gøre os modstandsdygtige over for forandringerne er efterspurgt. Mange er allerede optaget af finde nye løsninger i fællesskab, og der findes gode eksempler på, hvordan den offentlige sektor imødekommer udfordringerne.
Til temaugens andet arrangement vil du høre om opsamling og genbrug af regnvand i Hedensted Kommune og Frederiksberg Kommune og få et indblik i, hvordan man kan skabe bæredygtige løsninger gennem innovative partnerskaber.
Nogle af spørgsmålene vi søger svar på:
- Hvordan kan man som kommune eller region iværksætte klimatilpasningstiltag, fx nogle fokuserer på opsamling og genbrug af regnvand?
- Hvordan kan den offentlige sektor etablere eller indgå i partnerskaber omkring klimatilpasning?
- Hvordan kan vi arbejde med data som en del af klimatilpasningsarbejdet?
Hvem kan du møde:
Anja Wejs Larsen, specialkonsulent hos kontor for Klima, Ressourcer og Grøn Omstilling i Region Midtjylland.
Eva Bøgh, specialkonsulent hos Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Hedensted Kommune, COMPAS, Merete Valbak
Case: Termoveje – opsamlet regnvand omsættes til varme og køleanlæg i huse.
Hedensted Kommune er stedet for landets første Termovej, der kombinerer opsamling af regnvand med energiproduktion. Den bæredygtige og lokalt producerede energiforsyning, som Termovejen udgør, er et resultat af et samarbejde mellem en række partnere (VIA University, Løsning Fjernvarme, Hedensted Spildevand, Hedensted Kommune, Geodrilling, NCC, Energymachines og Planenergi) og kan ud over at levere varme og køling også opmagasinere overfladevand fra grundene i perioder med meget nedbør. Løsningen er udviklet i boligområde med seks byggegrunde.
Du vil især høre om… hvordan kommunen har indgået samarbejder på nye måder, der har ført til konkrete innovative løsninger, og til at løsningerne kan skaleres.
Frederiksberg Kommune, Lene Stolpe Meyer
Case: Regnvandshåndtering med vanding af bytræer
I samarbejde med private aktører har Frederiksberg Kommune udviklet et system der håndterer regnvand og samtidig skaber merværdi ved at koble bytræer til systemet, således at de bliver kontinuerligt vandet med regnvandet. Løsningen har fokus på regnvandshåndtering, vækstmedie og optimal vandtilførsel til træer og er specielt velegnet til den tætte by. Systemet er udviklet inden for et innovationspartnerskab og Frederiksberg Kommune har en rammeaftale for indkøb.
Du vil især høre om… kommunens arbejde med klimatilpasningsstrategier og indkøb, samt hvordan løsningerne skabes i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere – heriblandt værdien i et innovationspartnerskab.
Det praktiske:
Pris: Gratis
Hvornår: 14. september kl. 13.00-14.45 på platformen Zoom
Målgruppe: Offentlige ledere og medarbejdere, der arbejder med udviklingen af den offentlige sektor generelt eller med særlig fokus på grøn omstilling og klimatilpasning, samt organisationer, der samarbejder med den offentlige sektor om klimatilpasning.