Beredskabsplanlægning – Hvem har ansvaret?
Uanset hvordan, hvor, og hvornår oversvømmelser rammer, er det afgørende at have en beredskabsplan klar til at håndtere krisesituationer.
Derfor inviterer vi til en halvdags temadag, der vil fokusere på beredskabsplanlægning og den erfaring, der er blevet opsamlet gennem årene i forhold til oversvømmelser både fra kystområder og indlandet. Herunder kommunens, forsyningens og brandvæsnets perspektiver.
Sammen kan vi gøre en forskel.
Dagen skal gøre os alle klogere på konsekvenserne af det vådere vejr for vores beredskab. Hvad kan vi gøre? Hvad gør vi allerede? Hvad kan der gøres anderledes end i dag?
Du kan allerede nu sikre dig en plads på temadagen – der er begrænset antal fysiske pladser, så book din plads før eller sammen med din kollega!
Praktisk info:
Temadagen afholdes den 9. september 2024 på Trekantbrand, Middelfart Mandal alle 19 5500 Middelfart. Vi starter selve temadagen kl. 12:30 og slutter kl. 16:00 – men der er indtjekning og sandwich fra kl. 12:00.
Klik her for at tilmelde dig
Programmet
12:00-12:20
Sandwich
12:20-12:25
Introduktion
12:25-12:45
Beredskabsregler af relevans for vandsektoren v/ Susanne Vangsgaard – DANVA
Der er fokus på den aktuelle regulering, der er specifikt rettet mod vand- og spildevandsforsyningerne. Afhængig af sommerens høringer omhandlende implementering af de to EU beredskabsdirektiver, NIS2 og CERD, vil der være refleksioner om disses betydning for de to forsyningsarter.
12:50-13:20
Sektoransvarsprincippet v/ Lars Robetje direktør Roskilde Brandvæsen
I dagligdagen håndteres mange hændelser som opgaver, men når en hændelse overstiger organisationens ressourcer eller kompetencer, kan den udvikle sig til en krise. Den seneste tids udfordringer har presset organisationer, især når det kommer til ansvar og ressourcer på tværs af sektorer. Dette har ført til et særligt fokus på sektoransvarsprincippet inden for krisestyring. Når sektoransvaret ikke længere er tilstrækkeligt, bliver de grundlæggende principper for krisestyring afgørende. Disse inkluderer sektoransvarsprincippet, lighedsprincippet, nærhedsprincippet, fleksibilitetsprincippet, handlingsprincippet, samarbejdsprincippet og strategisk funderet krisestyring. Disse principper guider organisationer i at håndtere kriser effektivt med fokus på samarbejde, fleksibilitet og strategisk ledelse.
13:25-13:40
DMI om beredskab og leveringer til beredskabsaktører v/ Knud-Jacob Simonsen, beredskabschef DMI
DMI har ansvaret for at udsende udsigter og varsler til beredskabsaktører og borgere. Det betyder, at DMI’s beredskabsarbejde for alvor begynder 2-5 døgn før en hændelse, hvor det interne beredskab går i gang med at sikre, at der er nok medarbejdere til at håndtere situationen. Der bliver afholdt koordinerende beredskabskollokvier på tværs af DMI for at sikre, at alle fagligheder fra klimatologer, NWP-modeludviklere, meteorologer og kommunikationsmedarbejdere er klar til situationen. Op til hændelsen bliver der kommunikeret ud på flere niveauer til beredskabsaktører, nationalt beredskab, kommunale redningsberedskaber, politikredse og lokale beredskabsstabe, kommuner og kommunalt ejede virksomheder, fx forsyninger eller havne.
13:45-14:15
Lokalt beredskab, spontan frivillig og erfaringer fra Roskilde v/ Lars Robetje direktør Roskilde Brandvæsen
Igennem de sidste 10 år, har Danmark og landende omkring Danmark oplevedet hændelser, som langt overstiger det daglige beredskab, der er dimensioneret til at håndtere dagligdags hændelser.
Under disse hændelser har behovet for hjælp langt oversteget det som myndighederne kan tilbyde gennem deres beredskaber, frivilligorganisationer o.lign.
Frivillige er således blevet anvendt i stor udstrækning, og tæller alt fra hjælp fra den gode nabo, til de organiserede grundejerforeninger, men også spontanfrivillige, der gerne vil tilbyde deres hjælp. Hvornår og under hvilke forhold, kan man bringe frivillige i spil?
Hændelses type: Hvad er der sket, hvor er det sket, hvad er risikoen.
Krav til kompetence: Simpel eller kompliceret indsats.
Tids faktor: Kort indsættelse, land indsættelse.
Krav til ledelse: lav grad af instruktion, høj grad af instruktion.
14:15-14:30
Kaffe og kage
14:30-15:00
Erfaringer fra Odder Kommune v/ Rasmus Bartram Tybirk, Klimamedarbejder – Odder Kommune
15:05-15:35
Erfaringer fra beredskab – v/forsyning (bliver opdateret senere)
15:40-16:00
Paneldebat
16:00
Afslutning