Et spændende nyt klimasikringsanlæg i Brøndby gemmer sig under en parkeringsplads i Brøndby
Kom og hør om planlægningen, inddragelsen og teknikken bl.a. med en demonstration af hvordan regnvand kan løbe igennem den permeable asfalt, og ned i bassinet, der gemmer sig under.
Arrangementet var oprindeligt planlagt i juni 2021, men er udskudt til efter sommer på et tidspunkt, der ikke er endeligt fastlagt. Hvis du er interesseret i at deltage, så skriv gerne til Søren Kasper Heinecke, så får du direkte besked, når arrangementet ligger fast.
Mødested: Parkeringspladsen ved Nørregård, Horsedammen 42, 2605 Brøndby
Bede leder regnvand mod anlægget
Brøndby Kommune har været en vigtig partner i projektet på Horsedammen. På nabogrunden har kommunen nemlig anlagt grønne nedsivningsbede omkring Nørregård samt lavet forskellige tiltag for at lede tagvand hen mod bassinet.
Anlægget under P-pladsen ved Nørregård er lavet med orange plastic-buer, som vandet kan løbe i. I bunden ligger en vandtæt membran, og over buerne er der lagt skærver samt permeabel asfalt.
Vandet kan også sive ind fra siderne, og derfor fungerer hele arealet under P-pladsen som ét stort bassin. I alt kan anlægget rumme omkring 3500 kubikmeter vand ved skybrud.
Der er oplæg ved Brøndby kommune om planlægningen og involvering af interessenterne, ved NIRAS om det hydrauliske og NNC om den permeable asfalt.
16 tunnelbuer som denne er etableret under p-pladsen i Brøndby. Sammen med det tilstødende beton-bygværk giver det en samlet kapacitet på 3,5 mio. liter vand.