DNNK inviterede d. 25 juni til det første fysiske arrangement efter coronakrisen. Det handlede om fordampning og LAR.
Temadagen Som dug for solen var et blandet lynkursus- og workshop forløb, der tog fat i mekanismerne bag fordampning og vilkårene for at udnytte fordampning som afvandingselement.
Download program for dagen her >
Dagen var delt i to:
9-12: Lynkursus i fordampningsbaseret LAR;
Introduktion til betydende faktorer, evaporation og transpiration, vegetationens rolle og bud på dimensioneringsmetode. Desuden danske eksempler, hvor fordampning er tænkt ind som en del af løsningen.
Du kan se oplæggene her:
- H2O(g) – Fordampningens begrænsninger og muligheder i byens vandhåndtering
Marina Bergen Jensen, Københavns Universitet - Planten indefra – hvad er transpiration, hvor stor forskel er der mellem arter, og hvilke faktorer er kritiske?
Hanne N. Rasmussen, Københavns Universitet - Dimensionering af løsninger baseret på fordampning.
Kristoffer Ulbak, Teknologisk Institut - Fordampning fra grønt tag hos Tårnby Forsyning.
Esben Elleby Snitgaard, Tårnby Forsyning - Afprøvning af fordampningsoverflader – grønne befæstelser og grønne tage.
Martin W. Sørensen, VandCenter Syd - Fordampning fra træer og lodrette flader – hvilke typer byrum opstår? Ideer fra DAMP projektet i Gladsaxe.
Morten Rask, Byspektrum - Grøn Klimaskærm Folehaven – Et LAR-element baseret på fordampning, udformet som støjskærm og rumskaber. Hvad er potentialet?
Johannes Falk, Pilebyg A/S
13-16: Workshop om videreudvikling af Den Grønne Klimaskærm;
Om eftermiddagen var fokus på den Grønne Klimaskærm i Valby, der er Danmarks og måske Verdens første fordampningsbaserede LAR-løsning.
Du kan se oplægget til workshoppen her:
- Bag om Grøn Klimaskærm – og oplæg til fremtidens versioner.
Marina Bergen Jensen, Københavns Universitet
I grupperne blev der først brainstormet på spørgsmålet “Vertikal fordampning – hvor kan det bruges?”, hvorefter gruppen udvalgte en enkelt ide, der blev viderebearbejdet og præsenteret i plenum. Iderigdommen var stor, og spændte fra fordampningsaltaner udformet som dyrkningskasser; bygningsfacade-element med samtidig isoleringsfunktion; indbygget tank for magasinering af vand – eller som akvarie; systemer bygget med træ, biomasse eller genbrugstegl i stedet for mineraluld; fordampningstragt med archimedes pumpe, en løsning der ligefrem fik et navn “Vandslynglen”, mv. Flere af forslagene referede til “legoklods-systemer”, med mobilitet og fleksibilitet i tankerne.
Ved hjælp af skærmdeling fungerede det virtuelle gruppearbejde fint. Plenumpræsentation foregik på storskærmen. I de fysiske grupper var der noget mere frihed til at forklare og tegne samtidig. Alt i alt en god oplevelse.
Call for action
Temdagen sluttede af med en opfordring til at kontakte DNNK med idéer til projekter om fordampning, som kunne opstartes, fx som bobleprojekter i DNNK, eller større fondsansøgninger.
Hvis du eller din organisation har interesse i sådanne projekter, så skriv endelig til DNNK, Kristoffer Ulbak på kru@teknologisk.dk eller Marina Bergen Jensen på mbj@ign.ku.dk.
Tak til alle der deltog og bidrog på dagen!