Cost-benefit-analyser bliver af mange kommuner og forsyninger anvendt til at vurdere klimatilpasningsprojekter som en del af beslutningsgrundlaget.
KLIKOVAND har derfor fået COWIs hjælp til at få udarbejdet en vejledning i cost-benefit-analyser.
Den gennemgår indholdet og opbygningen af cost-benefit-analyser og giver en beskrivelse af, hvad man skal være opmærksom på, når man udarbejder cost-benefit-analyser.
Vejledningen giver en grundlæggende forståelse af cost-benefit-analyser for skybrudssikring: hvad de kan bruges til, og hvordan resultaterne kan bruges som en del af et beslutningsgrundlag.
Notatet er ikke udarbejdet med henblik på at sætte læseren i stand til at opsætte sin egen cost-benefit-analyse, men for at skabe en bedre dialog og forståelse omkring analyserne.
Notatet svarer på følgende:
- Hvordan fastlægger man formålet med analysen og basisscenariet?
- Hvordan definerer man de alternative tiltag?
- Hvordan værdisætter man fordele og ulemper ved alternativerne?
- Hvilke skader kan værdisættes i en cost-benefit-analyse?
- Hvilke forudsætninger skal fastlægges, og hvordan har de betydning for resultaterne?
- Hvordan skal man tolke resultaterne?
Fokus i notatet er på cost-benefit-analyser for skybrudsprojekter, men metoden er i store træk den samme for stormflodsprojekter. Et afsnit i vejledningen forklarer, hvordan de adskiller sig fra hinanden.
Inspireret af Finansministeriets vejledning for samfundsøkonomiske analyser opdeles cost-benefit-analysen for skybrudsprojekter i tre trin:
Vejledningen findes i to versioner. En der egner sig til print og en, der egner sig til at navigere i på skærmen. Indholdet er det samme. Find begge versioner herunder:
Introduktion til cost-benefit-analyser for skybrudsprojekter_print
Introduktion til cost-benefit-analyser for skybrudsprojekter_web