I bygge- og anlægsbranchen efterspørges simple målemetoder for biodiversitet, som ofte er relevante i certificeringsøjemed eller i afrapportering af biodiversitetsaftryk. Men biodiversitet er per definition en variabel, som ikke kan reduceres til et enkelt tal, og der har indtil 2023 ikke været en simpel national metode til registrering af urban biodiversitet.
I 2023 blev prototypen til en ny national metode til registrering af bynatur lanceret, og siden har projektgruppen, bestående af repræsentanter fra toneangivende rådgivere, foreninger og Aarhus Universitet, arbejdet videre med en videnskabeligt baseret indikator-score, som værdisætter indikatorer på biodiversitet i byer. I denne tech-talk vil Kristina Cecilie Larsen fra WSP lave en gennemgang og præsentation af den nye nationale metode til registrering og vurdering af indikatorer for biodiversitet i byer.
Kristoffer Sindby er vært.