I Dragør Kommune har arbejdet med kystbeskyttelse været i fokus i mange år. Efter vedtagelse af udviklingsplanen “Klimarobust Kystkommune” er kommunen nu gået videre til modnings- og konkretiseringsfasen, hvor de har udarbejdet et løsningskatalog og et dispositionsforslag for de mest udsatte områder. Dette webinar giver dig indblik i processen med borgerinddragelse, udarbejdelsen af løsningsforslag i etaper, og hvordan kommunen arbejder for at opnå klimarobusthed i en kystzone under pres fra klimaforandringer.
Lise Holm, projektleder fra Dragør Kommune, vil tage os igennem kommunens tilgang til at omsætte planer til konkrete forslag og løsninger. Bliv inspireret af deres erfaringer, og hør om de praktiske skridt, der er taget for at sikre fremtidens kystlandskab.
Kornelius Pagels er vært.