I dette Godmorgen med DNNK sættes der fokus på, hvorfor bynatur er central i udviklingen af fremtidens klimarobuste, klimaneutrale og attraktive byer.
Anna Esbjørn, programchef for Fremtidens byer, vil med udgangspunkt i ny CONCITO-rapport ”Naturbaserede byer” præsentere viden om klimaudfordringer i byer, se nærmere på naturbaserede løsninger, der anerkendes og efterspørges i stigende grad og argumentere for en dybere naturbaseret tænkning som rygrad i fremtidens byplanlægning og byudvikling.
Rapportens hovedbudskab er, at en udvidet inddragelse af natur i både tænkning og praksis kan bidrage til at modvirke nogle af de klima- og biodiversitetsudfordringer, som byer i både Danmark og resten af verden oplever, og på samme tid styrke sundhed, trivsel, medejerskabet og naturgrundlaget i byerne.
Der vil blive præsenteret eksempler på byer i både Danmark og internationalt, som arbejder bystrategisk og helhedsorienteret med bynatur og naturbaserede løsninger i planlægningen.
Link til rapporten her: LINK