Hybrid konference, 16-17. august i Klimatorium, Danmarks Internationale Klimacenter, Lemvig
Det er igen tid til Klimatorium’s populære klimatopmøde, som samler fagpersoner, videninstitutioner, projektledere fra kommuner og erhvervsliv, til at pege på, hvordan vi sammen kan skubbe på og skabe handling. Online kan alle interesserede lytte med og udvide deres viden, både inden for de udfordringer vi står overfor, men ikke mindst mærke de mange ildsjæle, der arbejder på at skabe forandring og på højtryk arbejder med løsninger.
Om arrangementet
Vores fælles ressource – Vand giver samarbejde og samskabelse
(Klimatopmødet vil blive live streamed).
Sådan lyder overskriften for årets konference. Vi sætter her fokus på vandets essentielle rolle, når vi snakker klimatilpasning og forebyggelse. Konferencen er fordelt over to dage og er opbygget ud fra tre sessioner, hvor vi dykker ned i konkrete cases og læring fra ind- og udland. Konferencen afholdes på engelsk og kan også ses via live stream.
Vand er en ressource, som vi alle her på jorden skal dele. Vand kender ikke lande- og kommunegrænser, så vi skal både dele med vores nærmeste nabo og i det globale vandkredsløb. Vand kan være en kilde til konflikt, men vand kan også være en fantastisk ramme om samarbejde og samskabelse.
På grund af klimaforandringerne er der kommet fokus i medier og offentligheden på vand som en trussel for vores samfund. Vi oplever i højere grad vand i sine ekstremer. Der er for meget og for lidt, for beskidt og på det forkerte sted. Vand skaber oversvømmelser og tørke med altødelæggende konsekvenser, som gør almindelige mennesker til klimaflygtninge.
Samtidig er vand en kilde til samarbejde om fælles løsninger lokalt og globalt. Klimatorium er et eksempel på de muligheder, som samarbejde om vand kan give. Med det udgangspunkt sætter årets Klimatopmøde fokus på, hvordan vi skaber mere samarbejde, og hvordan vi fremmer samskabelse om fælles løsninger.
For at nå frem til disse løsninger må vi gå med hastige skridt og ad nye veje. Vi skal tænke langsigtet og innovativt på tværs af sektorer, og vi skal bruge alle vores fælles kompetencer for at vende udfordringerne til muligheder.
På Klimatopmødet henter vi inspiration fra ind- og udland, og vi byder på løsningsmodeller, som skaber merværdi i samfundet. Vi ser på hvordan ny teknologi og digitalisering giver nye muligheder, og vi diskuterer hvordan samarbejde og partnerskaber på tværs af sektoren kan skabe grønne og bæredygtige samfund.
Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig her: