Projektformål
Skanderborg Forsyning tog, sammen med en række aktører i vandbranchen, initiativ til AquaGlobe i forbindelse med Coast to Coast Climate Challenge (C20). Ambitionen var at skabe et samlingssted og videnscenter for klimatilpasning og vandteknologiske løsninger. AquaGlobe skulle fungere som et sted, hvor private og offentlige partnere fik adgang til indbydende rammer som udgangspunkt for at kommunikere og vise projekter med henblik på salg, eksport, uddannelse og undervisning.
I 2018 åbnede AquaGlobe dørene i den ikoniske bygning på Døjsøvej i Skanderborg.
AquaGlobe har siden dannet rammen om mange forskellige projekter og netværk.
I dag fokuserer AquaGlobe på aktiviteter og netværk i Skanderborg Forsyning. Det er en arbejdsplads, der skiller sig ud med sin cirkulære bygning og et stærkt læringsmiljø, hvor viden udveksles.
AquaGlobe har også samarbejdet med SMV’er (små og mellemstore virksomheder) og startups inden for vandbranchen, som har haft mulighed for at teste, udvikle og præsentere deres projekter i AquaGlobe.
Dette har givet SMV’erne en stærk kommunikationsplatform og et inspirerende miljø, samtidig med at Skanderborg Forsyning har fået gavn af viden og innovation fra SMV’erne. Skanderborg Forsynings indsatsområder danner grundlaget for fremtidige samarbejds- og projektområder, og der vil derfor være mulighed for nye samarbejder inden for de rammer, der skaber værdi for alle parter. Dette kan omfatte arrangementer, formidling og etablering af nye partnerskaber og projekter.
Kontaktoplysninger
Skanderborg Forsyning A/S
Døjsøvej 1
DK-8660 Skanderborg
Tlf.: 87 93 93 93
E-mail: service@skanderborgforsyning.dk
Kontaktoplysninger
Projektleder
Jeanett Bak Jensen
Økonomi- og administrationschef
Økonomi & Administration
Tlf: 87 93 93 52 | Mobil: 22 66 50 19 jbj@skanderborgforsyning.dk