Webinar 1: Risikostyring og sikkerhedsniveau for urban klimatilpasning
Sted: online
Tidspunkt: torsdag d. 19. januar 2023, kl. 08:00 – 09:00
Kystnære byområder er vanskelige at beskytte mod oversvømmelse og stormflod. Typisk er der mange værdier, der skal beskyttes, og forskellige hensyn der skal tages, når løsninger skal udvikles. Derfor kan det være en fordel at arbejde med risikostyring og forskellige sikkerhedsniveauer i sine projekter.
Det har man gjort i to af demonstrationsprojekterne fra “Byerne og det stigende havvand”. Mere specifikt i “Den blå kant” i Svendborg og i “Klimasikring af Aalborg Vestby” i Aalborg.
Klik her for at læse mere og tilmelde dig webinar 1
Webinar 2: Muligheder og dilemmaer ved naturbaseret kystbeskyttelse
Sted: online
Tidspunkt: tirsdag d. 31. januar 2023, kl. 08:00 – 09:00
Arkitekt og byplanlægger i Assens Kommune, Anders Dam vil fortælle om, hvordan de i kommunen, igennem naturbaserede og adaptive løsninger, arbejder med højvandsbeskyttelse af Assens by, og på samme tid ønsker at skabe forbedrede vilkår for biodiversitet, både over og under vandet.
Kyst- og klimamedarbejder, Bent Hummelmose fra Stevns Kommune, fortæller om processen og udfordringerne med at skabe en fælles strategi for kystbeskyttelse og kystudvikling i Strøby Egede og Strøby Ladeplads på Stevns.
Klik her for at læse mere og tilmelde dig webinar 2
Webinar 3: Erfaringer med brug af DAPP for involvering af aktører
Sted: online
Tidspunkt: tirsdag d. 28. februar 2023, kl. 08:00 – 09:00
DAPP står for Dynamic Adaptive Policy Pathways og er en metode til at arbejde struktureret med klimatilpasning, hvor mulige løsninger identificeres og opdeles over en bestemt tidsramme.
Metoden er begyndt at blive udbredt i Danmark, da den bidrager ind til planlægningen og dialogen om klimatilpasningsprojekter med forskellige aktører.
I dette webinar skal vi høre om erfaringerne, udfordringerne og mulighederne med at arbejde med DAPP i demonstrationsprojektet fra “Byerne og det stigende havvand”, “BigBlue Skive” hvor projektleder ved Skive Kommune, Emil Egerod Hubbard, arkitekt og partner i LYTT Architecture, Julie Kaalby Bjerre og Seniorrådgiver i Niras, Mette Betzer Lundov vil holde oplæg om brug af DAPP i forbindelse med byudvikling og involvering.
Klik her for at læse mere og tilmelde dig webinar 3
Webinar 4: Realiseringsprojekter fra Byerne og det stigende havvand
Sted: online
Tidspunkt: tirsdag d. 7. marts 2023, kl. 08:00 – 09:00
To demonstrationsprojekter fra “Byerne og det stigende havvand” er blevet udvalgt som realiseringsprojekter af Realdania. Det drejer sig om hhv. “Stormflodsbeskyttelse i Vejle Kommune” i Vejle og “Klimarobust klimakommune – Dragør” i Dragør. De to kommuner skal derfor nu til at planlægge, hvordan deres projekter skal realiseres.
Men hvordan gør man det? Hvordan kommer man fra plan til realisering? Det skal vi blive klogere på, når projektleder og arkitekt fra Vejle Kommune, Lotta Tiselius og projektleder fra Dragør Kommune, Lise Holm fortæller mere om deres overvejelser og planer med at få realiseret deres projekter.