Kystnære byområder er vanskelige at beskytte mod oversvømmelse og stormflod. Typisk er der mange værdier, der skal beskyttes, og forskellige hensyn der skal tages, når løsninger skal udvikles. Derfor kan det være en fordel at arbejde med risikostyring og forskellige sikkerhedsniveauer i sine projekter.
Det har man gjort i to af demonstrationsprojekterne fra “Byerne og det stigende havvand”. Mere specifikt i “Den blå kant” i Svendborg og i “Klimasikring af Aalborg Vestby” i Aalborg.
I Svendborg har man tidligere gennemført en projektkonkurrence for at få de bedste løsninger for stormflodsbeskyttelse af havn og by. Vinderforslaget blev en beskyttelse på de ydre kanter i en kombination af sluser og højvandsmure. Løsningen er meget omkostningstung og derfor svær at realisere. Det har givet anledning til at overveje alternative løsninger og herunder at diskutere, om det er alt der skal beskyttes? Projektleder, Anna Als Nielsen fra Svendborg Kommune vil fortælle om de forskellige muligheder, og hvilke overvejelser der ligger bag dem.
I Aalborg Vestby arbejdes der med forskellige grader af beskyttelse i forhold til værdier og tidshorisonter. I projektområder er der forskellige former for arealanvendelse som eks. industri og beboelse, der har forskellige risikoniveau, hvilket der er taget udgangspunkt i, da løsninger skulle udarbejdes. Arkitekt ved Aalborg Kommune, Thomas Birket-Smith vil fortælle mere om overvejelserne bag dette.
Webinaret finder sted torsdag den 19. januar 2023 fra kl. 8-9.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om demonstrationsprojekterne på Realdanias hjemmeside her.