Mette Lundov fra NIRAS fortæller om den nye metode til at arbejde med klimatilpasning på en trinvis og fremtidssynet måde.
Hollænderne har nedskrevet en metode til at danne et velovervejet grundlag til beslutning om, hvordan klimatilpasning af konkrete områder bedst kan gøres med blik for både at holde muligheder for byudvikling og fremtidig klimatilpasning åbne. Med DAPP fokuseres der på, at klimatilpasning skal ske i skridt, at prisen på beskyttelsen svarer til værdien af det der beskyttes, at der beskyttes i trin og på differentieret vis i forskellige områder, og ikke mindst, at man har for øje, at man i fremtiden måske er nødt til at ændre beskyttelsesstrategi.
Gennem oplægget gennemgås processens trin sideløbende med implementering på et fiktivt eksempel.
Anne Stalk er vært på dette arrangement.