I DNNK er der stor fokus på klimaforandringernes effekt på vores kyster, samt hvordan vi kan tilpasse os dem. I den forbindelse vil der i det kommende års tid blive afholdt en række arrangementer, både virtuelt og fysisk, hvor vi vil beskæftige os med de klimamæssige udfordringer, som opleves i de kystnære områder.
Flere af arrangementerne vil komme til at arbejde med projektresultater fra Realdania projektet, Byerne og det stigende havvand, hvor fokus er på de samme udfordringer.
Vi starter denne række af arrangementer op med et webinar den 28. april kl. 8-9, hvor Realdanias projektleder for Byerne og det stigende havvand, Mikkel Suell Henriques vil fortælle om de centrale elementer i projektet. Derudover vil kystteknisk chef ved Kystdirektoratet, Per Sørensen fortælle om de udfordringer, som vi oplever i dag og vil komme til at opleve i fremtiden i de kystnære områder.
Tilmelding til webinaret er gratis men nødvendig for at kunne deltage.
Klik her for at komme til tilmeldingen >
I maj vil der blive afholdt en lille webinar-serie om borgerinddragelsesprocesser, der spiller en stor rolle i Byerne og det stigende havvand, både i pilotprojekterne, der foregår ude i kommunerne, og i den bagvedliggende forskning. I løbet af denne serie skal vi blive klogere på erfaringer og ny viden fra de forskellige dele af projektet.
Til juni følger endnu et webinar med fokus på naturbaserede løsninger. Dette og flere arrangementer er under udarbejdelse. Nærmere information om disse vil løbende blive lagt op på DNNK´s hjemmeside, www.dnnk.dk og i nyhedsbrevet.
Spørgsmål og henvendelser vedr. arrangementerne kan rettes mod Christian Dehlbæk på mail. christian.dehlbaek@ru.rm.dk eller tlf. 2424 2269.