Danmark er ikke gearet til fremtidens klima og vandmængder, og arbejdet med klimatilpasning står derfor overfor store udfordringer. Spørgsmålet: ‘Hvordan forbereder vi os på de stigende udfordringer fra vandet?’ er derfor nødvendigt at stille. Med Region Hovedstaden som initiativtager har partnerskabet i projektet ”Klimatilpasning på Tværs” undersøgt netop dét. Projektet viser, at lovgivningen er uklar, og at mulighederne for finansiering ikke er tilstrækkelige. Samtidig er der mangel på tværgående koordinering og samspil mellem de væsentlige aktører.
På konferencen vil medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, kommunal- og regional-politikere samt forskere fra projektet diskutere fremtidens klimatilpasning, og hvordan ovenstående udfordringer bør adresseres.
Som fagperson eller politiker inviteres du til at deltage og høre om projektets resultater samt politikernes handlingsforslag og anbefalinger.
Det hele foregår forud for regeringens forhandlinger om en national handlingsplan for klimatilpasning.
Tilmeld dig her > Det er gratis at deltage. Meld dig til hurtigst muligt, men senest d. 9. marts.
Kontaktperson: Kristine Vik Kleffel, Region Hovedstaden, kristine.vik.kleffel@regionh.dk