Ideer, planer og visioner for anvendelse af de danske arealer står i kø, og der er især i byerne kamp om pladsen. I flere tilfælde har Aarhus Kommunes oplevet, at der ikke har været tilstrækkeligt fokus på håndtering af ekstremregn, men i særdeleshed hverdagsregn. Dette giver store udfordringer for såvel bygherren, myndigheden og byens borgere.
”Bystrategisk udvikling” og fysisk planlægning er vigtige værktøjer til at sikre de rigtige arealudlæg til vandhåndtering, hvorved risiko for skader og omkostningerne forbundet med ekstremregn og medfølgende oversvømmelser minimeres.
Oplægget vil tage afsæt i, hvordan Aarhus Kommune ved Nikolaj Kruse Christensen tænker klimatilpasning, spildevandsplanlægning og vandhåndtering, samt hvorfor og hvordan Aarhus kommune har bevæget sig ud over myndighedsrollen og indtaget en aktiv rolle for at forfølge byens visioner og planer for klimatilpasning og vandhåndtering.
Læs mere om konceptet, find programmet for de næste Tech Talks og find videoer fra afholdte Tech Talks her >