Du inviteres hermed til at deltage i midtvejsmøde for MUDP projektet ”Digitale værktøjer til klimatilpasning” den 20. januar 2022, kl. 9.00 – 11.00.
Udover en præsentation og diskussion af projektets hovedmål – en ny risikokort-platform med gratis, landsdækkende risikokort for oversvømmelser, som publiceres i sommeren 2022 – er der også et par spændende faglige indlæg:
- Andreas Jønck Faartoft fra Holbæk Kommune og Lars Wiboe Pilmann fra FORS vil fortælle om ”Risikokortlægning – Vand fra alle sider”
- Kjartan Ravn fra Kjartan Ravn Consult vil fortælle om ”Overvejelser omkring 1D-2D dynamisk modellering”
MUDP-projektets opstartsmøde i april 2021 havde deltagere fra over 40 kommuner og forsyninger. Deltagerne fik bl.a. sat et solidt fingeraftryk på retningen for udviklingerne i MUDP-projektet. Også i midtvejsmødet vil der være mulighed for at påvirke projektets sidste fase, så resultaterne får maksimal værdi for de fremtidige brugere.
Vi håber, at du vil benytte muligheden for at få indflydelse ved at deltage!
Du kan se hele programmet her >
Kontaktperson: Jørgen Bo Nielsen, tlf. 40 72 76 72, e-mail jbn@cbmcgroup.com