Steffen Vestergaard er pr. 1. oktober ansat som ny sekretariatsleder i Det Nationale Netværk for Klimatilpasning – DNNK. Steffen skal arbejde med netværksledelse ift. de mange ressourcepersoner og medlemmer og skal bidrage til projekter og arrangementer med fokus på vand og løsninger indenfor klimatilpasning, hvor vidensdeling og samarbejde er essentielt.
”Steffen er et ret unikt match i forhold til de behov vi har i netværket” siger forpersonen for DNNK, Frank Brodersen; ”han har kendskab til arbejdet med netværk fra sin tid som aktivitets- og netværksdirektør i CONNECT Denmark, har kendskab til de centrale medlemsgrupper i DNNK, har arbejdet både på Fyn, i Jylland, og de seneste 5 år i Hovedstaden og kommer til at arbejde i hele landet som det nationale netværk DNNK er på vej til at blive.”
DNNK’s mission er at samle, skabe og dele den ret unikke viden om klimatilpasning og hele vandkredsløbet vi har i Danmark. Både forskning, planlægning og udrulning af pilotprojekter samt de mange løsninger og investeringer skal bidrage til den nødvendige klimatilpasning i og udenfor byerne.
”Jeg glæder mig rigtigt meget til at bidrage til DNNK’s indsats indenfor klimatilpasning”, fortæller Steffen Vestergaard. ”Det har længe været mit store ønske at arbejde endnu mere med miljø, vand og klima som jeg brænder for, og når man så tilsætter et stærkt, unikt og meget kompetent nonprofit netværk bestående af fagpersoner og forskere, er dette drømmejobbet.”
LinkedIn:
Connect gerne med Steffen her: Steffen Vestergaard | LinkedIn
Følg med i nyheder arbejdet med et klimatilpasset Danmark på DNNK’s LinkedIn gruppe her: Det Nationale Netværk for Klimatilpasning: Oversigt | LinkedIn