Webinar 01 – Stigende terrænnært grundvand
Grundvandet, som er en del af det samlede vandkredsløb, giver udfordringer når vi oplever klimaændringer. Især det terrænnære grundvand, det sekundære grundvandsmagasin. Problemerne kan fx være vand på terræn uønskede steder, vand i bygninger gennem fundament, eller manglende mulighed for at nedsive vand.
Det stigende terrænære grundvand kommer ikke kun fra øget nedbør, men kan også komme fra sløjfning af indvindingsboringer, stigende havvand der hæver grundvandsspejl nær kyster, større nedsivning ved LAR-anlæg eller tætning af tidligere utætte kloakledninger. Det er ikke nødvendigvis kun en af ovenstående påvirkninger der gør sig gældende, det er ofte en kombination.
Med dette webinar vil vi sætte fokus på hvilke problemer vi oplever i dag med stigende terrænnært grundvand, samt hvilke udfordringer vi kan forventet opstår i fremtiden. Derudover vil vi sætte fokus på hvad man gør i dag for at få et bedre overblik over problemerne, samt hvilke løsninger man på nuværende tidspunkt kan tage i brug for at kunne sænke/styre grundvandsspejlet. Slutteligt vil vi drøfte hvilke juridiske udforinger og barrierer der gør sig gældende i dag.
Der vil være et interaktivt inspirationsoplæg fra:
- Lars Kaalund (KL), der vil fortælle om den nye rapport fra KL og DANVA om ”Stigende overfladenært grundvand”
- Morten Westergaard (NIRAS), der vil fortælle om det såkaldte , der arbejder med samspillet mellem GRundvand, Afløbssystem og VAndløb i byer, læs mere om projektet her
Hvis du har lyst til at deltage i det første webinar, skal du klikke dig ind på nedenstående link torsdag den 4. juni klokken 8.00.
Se webinaret her >