Permeable belægninger
Projektformål
Det er formålet at identificere eventuelle forretningspotentialer for små og mellemstore virksomheder i forlængelse af C22 i Coast2Coast Climate Challenge (C2C CC) Klimavejen.
Ifølge Vejdirektoratet er Danmark belagt med omtrent 71.000 km vej. Det er 71.000 km, hvor overfladevand ikke har mulighed for at nedsive lokalt. Med fremtidens klima og den øgede mængde vand det medfører, er der brug for at tænke i nye og innovative LAR-løsninger. Klimavejen løser ikke kun udfordringen med nedsivningen og opstuvningen af vand, den bidrager også til at nedbringe CO2-udslippet, da den kan producere varme til den nærliggende børnehave, idet der er installeret et jordvarmeanlæg i vejkassen.
C22 havde, foruden at etablere en klimavej, til formål at udføre forskellige former for tests f.eks. infiltrationstest og energipotentialetest. Derudover skulle politikere og andre interessenter involveres, og viden skulle indsamles og resultater deles med både et nationalt og internationalt publikum.
Projektet er et godt eksempel på, hvordan man fremadrettet kan håndtere regnvand i det urbane miljø, men også demonstreret, hvordan et lokalt klimatilpasningsprojekt kan danne afsæt for nye innovative løsninger. Et eksempel herpå er den næste generation af klimavejen kaldet Termovejen, som, ud over regnvandshåndteringen og varmeproduktionen, også leverer køling til de omkringliggende huse.
Anvendelsesmulighederne for forskellige udgaver af klimavejen er mange. Blandt andet forskes der i en vej, som også kan håndtere rensning af mikroplast, biologisk materiale og andre stoffer.
Et opmærksomhedspunkt er placering af vejen, da der skal tages hensyn til grundvandsinteresser m.m. og vejen ikke egner sig til vejstykker med tung trafik.
Projektet henvender sig til entreprenører og andre SMV’er inden for håndtering af regnvand m.m. Anvendelsesmulighederne er især store i byområder med stor belægningsgrad og pladsmangel, som giver begrænsninger i forhold til f.eks. anlæggelse af opsamlingsbassiner m.m.
Du kan læse mere om klimavejen her: Link
Projektpartnere
Region Midtjylland, Hedensted Kommune, VIA University College, NCC
Projektets klimaudfordring
Regnvand Innovation
Problemstillingen
Fremtidens klima med mere og kraftigere regn skaber udfordringer for især byområder, der er befæstet med bygninger og andet infrastruktur, idet overfladevandet har sværere ved at nedsive lokalt. Kloakkernes kapacitet overstiges ved kraftige regnvejrshændelser, hvilket skaber oversvømmelser. Derfor er der brug for nye og innovative løsninger inden for lokal afledning af regnvand.
Fremgangsmåde
Fremgangsmåden i dette projekt har dels været at afholde udflugter til Klimavejen, og diskutere udfordringer og muligheder med borgere og andre interessenter, som skulle forgrene sig til, i forvejen eksisterende, netværk som DNNK. Dertil er der lavet anbefalinger til myndighederne i form af guidelines og håndbøger omhandlende arbejdsprocesserne med formålet om at etablere klimavej og permeable belægninger. Du kan læse nærmere her: Link
Kontaktoplysninger, Organisation
VIA University College
Mail. horsens@via.dk
Tlf. +45 87 55 00 20
Kontaktoplysninger, Projektleder
Theis Raaschou Andersen
Mail: thra@via.dk
Tlf: 87 55 42 95